Af Heidi Albrechtsen

Foto: Heidi Albrechtsen

●●●●○

Det er fredag den 23. oktober og jeg er på vej mod Odense, hvor jeg skal til koncert på Posten med album-aktuelle KOPS. Hans andet album, Artwork 11/11, udkom den 2/10-2020, og fredagens koncert markerer den anden sidste på hans turné.Jeg har glædet mig, men samtidig er jeg lidt betænkelig. For bliver en koncert, hvor publikum kun må sidde ned, og det ikke er tilladt at synge med, ikke en smule fesen?

  ’’Det kan godt være, at I ikke må danse og synge, men bare rolig – jeg skal nok gøre det for jer!’’ sådan indleder den energiske sanger, da han starter showet. Og det må man give ham, at han gør.

Han springer rundt på scenen til både gamle og nye hits som Artwork, I Do The Best I Can og Four Eyes, mens hele Posten gynger begejstret med i stolene. Stemningen er fremragende og de to gange, hvor han spiller de mere stille numre Gone og Little Lady er det næsten en fordel, at rummet er helt lydløst, og alle sidder roligt plantet i stolene uden distraherende bevægelser. Det bliver intimt på en måde, jeg sjældent har prøvet før til koncerter, og KOPS bryder med lethed, humor og varme let stemningen, når der igen skal gang i Posten. Intet kan stoppe ham – heller ikke knæsmerterne, der gør at han må kalde en mand ind på scenen med panodiler. Han springer rundt blandt de tre bandmedlemmers små podier, sparker i luften, forsøger sig med en omgang twerk og sørger hele vejen igennem for hamrende god stemning.

Jeg giver ●●●●○ for en bragende koncert med masser af god energi. Den eneste finger jeg har at sætte er, at lyden på instrumenterne var en anelse for høj, hvilket til tider næsten overdøvede den velkendte sprøde vokal, som jeg kom for.