Udstillingen ’Stranger Than Kindness’ hos Den Sorte Diamant i København viser Nick Cave som meget mere end en musiker – den viser ham som et menneske
Af Anne Straarup Iversen
●●●●●
Da Nick Cave blev kontaktet af Det Kongelige Bibliotek med henblik på at lave en udstilling om hans karriere, var den australske kunstner mildest talt skeptisk. Cave blev dog til sidst vundet over – i høj grad på baggrund af den begejstring, som blandt andet blev udvist af udstillingsarkitekt, Christina Back. Således åbnede udstillingen med titlen ’Stranger Than Kindness’ den 23. marts i år.
Vent – den 23. marts? Det er jo lææænge siden… Hvorfor anbefaler vi så udstillingen nu? Årsagen er simpel. Den 2. november nåede Nick Cave endelig selv forbi udstillingen i København. Og nu hvor Nick Cave officielt har sagt god for det endelige resultat – ja, så er der ingen undskyldning for ikke at tage forbi Den Sorte Diamant, hvor udstillingen kan opleves.
En udstilling rig på indhold
Når du besøger ’Stranger Than Kindess’, får du et unikt indblik i Nick Cave’s liv og karriere. Historien fortælles gennem spændende visuelt materiale og personlige genstande, som blandt andet er udlånt af Nick Cave selv og af Cave’s forældre. Du ser genskabelser af Nick Cave’s (nogen ville måske sige ’små-skumle’) værelse i Berlin og hans personlige kontor – herunder en helt imponerende bogsamling! Udstillingen indeholder så mange elementer, at du – uanset om du på forhånd er bekendt med den australske kunstner – kommer ud med en følelse af, at du har været rigtig tæt på. Det er også heri, at udstillingens styrke ligger. I det personlige og det nærværende; de små detaljer, som siger så meget.
Mere end bare en musiker
Nick Cave ejer en bog med titlen ’Poems That Make Grown Men Cry’ (oversat: digte, der får voksne mænd til at græde). Han tegner også, og han har i sin tid fremstillet et fantastisk, fantasifuldt billede af ekskæresten, sangerinde PJ Harvey, som havfrue.
Gennem udstillingen lærer vi Nick Cave at kende som meget mere end blot en musiker. Nick Cave er en mand, der skriver kærlighedsbreve til sine kærester (gerne med finurlige tegninger som beskrevet ovenfor). Han er en mand, der takker nej til nomineringer fra MTV, da han ikke ønsker at hans kunst skal bedømmes gennem konkurrence. Han er gift med den kvinde, der gjorde alle andre kvinder til fortid for ham. Og han er far – også til en søn, der desværre ikke længere er hos os.
Kunst du tager med dig
God kunst er den slags, der gør indtryk, og som bliver ved med at være i dine tanker – også når du ikke længere ser på billedet eller lytter til sangen. ’Stranger Than Kindness’ formår at gøre netop dét.
Det er næsten umuligt ikke at blive påvirket af Nick Cave’s tekst ’Shattered History’, der fuldender udstillingen. Her rækker Nick Cave ud. Han bevæger sig væk fra udstillingens fysiske rum, væk fra det håndgribelige, og han tager i stedet fat på noget, som ganske enkelt er menneskeligt. Han rammer noget, der skaber genklang i modtageren. Noget, som vi kan tage med os eller lade være – men noget, der gør indtryk uanset. Og det er vel egentlig kunstens fineste formål: at få os til at tænke og at få os til at føle.
’Stranger Than Kindness’ får således en varm anbefaling herfra: ●●●●● – det er fuldt hus med fem ud af fem.
Så tag nu lige og smut forbi udstillingen, før denne lukker den 13. februar 2021.
Velformuleret anmeldelse der argumenterer godt for sin sag. Du kunne måske med fordel af nappet lidt Cave-citater fra Gaffa-artiklen (naturligvis med tydelig reference) for at give lidt variation og for at understøtte din pointe om re-aktualiseringen af udstillingen med besøget af Cave. Jeg savner også lidt mere tydelighed omkring hvordan udstillingen egentlig er sammensat og bygget op. Jeg får ikke helt oplevelsen af at være til stede ved at læse din tekst.