ANBEFALING: 5 nye young adult bøger

Af Rikke Engsig Nielsen

// Foto: Unsplash.com

Har det kolde og mørke efterårsvejr også fået dig til at gå i hi under dynen? Så giver vi dig her den ultimative guide med anbefalinger til de bedste nye Young Adult bøger, som du kan putte dig med under dynen.

’Smuk, smukkere, smukkest’ af Sofie Riis Endahl

Lad dig rive med af en ungdomsroman, som handler om at være ung og usikker og at kæmpe med præstationspres og venindeproblemer. Bogen handler om Claire, som hverken føler sig smuk nok til sin kæreste Asbjørn eller til Instagrams glansbillede.

Kender du til at sammenligne dig selv med dine veninder eller med modeller på Instagram? Så vil du helt sikkert kunne relatere til Claire i ’Smuk, smukkere, smukkest’.

Køb bogen her

’Mellem træernes grene’ af Eva Munk

Læs den magiske ungdomsroman af Eva Munk, som handler om Amanda, der bor i skoven med sine forældre og sin bror. En vinter forsvinder Amandas bror, Mathias, og hun må lede efter ham i skoven. ’Mellem træerne’ er en historie om sorg og identitet, som viser, hvordan sorgen kan ødelægge dig, hvis du ikke tackler den.

Køb bogen her

’Det øjeblik du tvivler’ af Sarah Engell

Sarah Engell har skrevet en bog om pigen Vigga, som er skater og træner hårdt for at vise, at kvinder kan være lige så gode til at skate som mænd. Men så begynder hun pludseligt at modtage trusler og ækle beskeder. ”Det øjeblik du tvivler’ handler om, hvordan man pludselig kan miste grebet om livet – selvom man er vant til altid at være sej og stå op for sig selv.

Køb bogen her

’Lugnasad’ af Katja L. Berger

Lad dig fortrylle af Katja L. Bergers fantastiske roman, som handler om en gruppe unge, der ender på Drømmenes Ø ’Lugnasad’. På øen flettes fortidens historier sammen med nutidens, og de udvalgte unge bliver en del af Lignasads utrolige historie. For de unge udvalgte bliver det en sommer, de aldrig kommer til at glemme.

Køb bogen her

’Det bliver et langt liv’ af StineStregen

Måske kender du StineStregen og hendes sjove og personlige tegninger fra Instagram? Nu har hun lavet en bog med humoristiske tegninger og tekster om livet for en teenagepige – med alle de sorger, glæder og bekymringer, som hører med. Put dig under dynen med dine yndlingssnacks og lad dig underholde af StineStregens sjove striber.

Køb bogen her