Af Emma Præst

Foto: Musikhuset Aarhus

●●●●●

Wow bare wow. Adrenalinen pumper, min barnedrøm om at blive musicalstjerne er vakt til live, og jeg har ikke en eneste tanke på det amerikanske valg, da jeg cykler hjem. Jeg har netop været inde og se Dirty Dancing The Musical.

Forventninger og et coronavenligt Musikhus

Det er en blæsende tirsdag aften, og Musikhuset i Aarhus lyser op i lilla farver. Udenfor står flere små grupper af mennesker som trækker tiden, før de skal ind og have mundbind på. Indenfor spejder jeg efter Karen, som jeg ved er lige så begejstret som mig, for det vi skal ind og opleve.

Mine øjne vandrer inde i den store velkomsthall, og så ser jeg en pige med mørkt krøllet hår, som jeg går over til. Det viser sig, at det ikke er Karen, og jeg er blevet snydt af mundbindet. Det er, hvad der kan ske her i coronatiderne. Da den rigtige Karen dukker op, er hun klædt i glimmer og ligner én der er fuldstændig klar til at synge med på alle Dirty Dancings hits. Uanset om du har set filmen eller ej, vil jeg vædde med, at du kender dem.

Godt placeret på række 6 og med god afstand til resten af publikum, sidder vi og snakker om, hvor imponerende det er, at Silas Holst (som spiller Johnny Castle) og Karina Frimodt (Penny Johnson) er med i Vild Med Dans samtidig med denne musical. Sikke et overskud.

Vi har begge set filmen hundrede gange og følger trofast med i Vild Med Dans hver fredag. Vi er det perfekte publikum. Det eneste der kan gå galt, er de tårnhøje forventninger vi sidder med inden salen bliver helt stille og musikken starter.

Første akt

En fuldstændig fremragende sangerinde starter showet, og det viser sig, at hun kan danse samtidig med, at hun leverer en sprød stemme, der skyder musicalen i gang.

Da første scene går i gang, er der ingen tvivl om, at Mathilde Norholdt, med sit uskyldige look og fantastiske hår, er den perfekte Baby. Derudover tilføjer hun lidt ekstra energi til rollen, hvilket er ganske klædeligt. For nogen, som har set filmen så mange gange, er det rart, at vi nu bedre kan se teenagefølelserne i Babys optræden.

Der er ganske få øjeblikke, hvor jeg har tid til at være kritisk. For det meste af tiden er jeg fuldstændig opslugt af alt, hvad der foregår på scenen. Indimellem føles det dog som om, at replikkerne går en smule hurtigt. Det kan være svært at se alle reaktioner og følelser med det tempo, de lægger for dagen. Samtidig gør det dog også, at jeg ikke sidder tilbage og føler, at der mangler noget fra filmen.

Scenografien er lavet rigtig flot og fylder tilpas meget. Da vi når til scenen, hvor Johnny og Baby skal øve løftet, er de både oppe og gå på træstammen, i marken og i vandet. Omgivelserne skaber et fantastisk flow i musicalen, og jeg føler ikke på noget tidspunkt, at vi venter på noget eller nogen.

Silas Holst er umiddelbart stjernen i showet, og han gør det forrygende i rollen som danselæreren Johnny. Læderjakken og arrogancen klæder ham, og da han i slutningen af første akt smider trøjen, er vi solgt.

Anden akt

Det bliver kun bedre og jeg er flere gange nødt til, at sætte mig helt frem på sædet for at være sikker på, at få hvert et trin med. I dansenumrene er det svært at tage øjnene fra Silas og Mathilde, men man fortryder det ikke, hvis blikket falder på et af de andre par. Alle på scenen danser fuldstændig fantastisk, og det er tydeligt at mærke, at folkene bag musicalen har prioriteret dansen højt.

En anden, som i den grad får temperaturen i salen til at stige, er Karina Frimodt. Som den lækre, langbenede blondine Penny er hun svær at tage øjnene fra, når musikken begynder. Selve skuespillet er ikke noget at råbe hurra for, men det er fuldstændig lige meget, når hun danser som en drøm.

Endelig er vi nået frem til afslutningsscenen, og jeg sidder med følelsen af, at det nemt kan falde til jorden nu. Heldigvis har instruktøren truffet det rigtige valg, da Johnny (Silas) smider replikken: ”Nobody puts Baby in a corner”. Den kunne ikke serveres på dansk. Så starter det: ”Now I’ve had the time of my life….”. Da løftet kommer fælder jeg en tåre. Man har siddet og ventet på det. Forventningsfuld og nervøs på samme tid. Men det er så smukt og lige i øjet. Det er indbegrebet af Dirty Dancing.

Da hele showet er slut, bliver vi enige om, at vi helt klart vil give anbefalingen videre. Der er blevet fokuseret meget på de ikoniske scener, hvilket gør, at man som Dirty Dancing fan ikke går skuffet derfra. Samtidig er der blevet plads til et par ekstra scener, hvor danserne får lov til at brilliere på gulvet. Foruden hovedrollerne var resten af castet virkelig også dygtige. I løbet af musicalen fik vi sprøde toner fra blandt andet James Sampson (som spiller Tito Suarez), der i 2001 vandt ”Stjerne for en aften” DRs talentkonkurrence. Derudover var der en yngre kvinde og mand, som gennem hele showet sang det ene hit efter det andet med utrolig lækre stemmer.

Dommen må være, at det er en musical for folk, der elsker dans. Samtidig foregår den i så hurtigt et tempo, at man slet ikke kan nå at kede sig undervejs, og jeg vil vædde med, at alle vil føle sig underholdt og uden tvivl imponeret. Vi var tryllebundet fra start til slut. SE DEN.